økologiske kartofler

Kartoffelproduktionen begynder allerede i starten af april måned, hvor de forspirede kartofler lægges i jorden. Det er vigtigt, at jorden har den rigtige fugtighed og den rette temperatur. 

Når kartoflerne har den rette størrelse, aftoppes de for at stoppe væksten. Kartoflerne forbliver i jorden og høstes hen til omkring oktober måned. 

De kartofler, der ikke er høstet lægges i kule, hvor de opvevares hen over vinteren.

De økologiske kartofler vokser langsommere end de konventionelle, men til gengæld får man lækre og smagfulde kartofler, hvor der ikke er brugt kunstgødning i produktionen.

Kartofler er en mættende grøntsag fyldt med kostfibre, vitaminer og mineraler. Man får en høj næringsværdi i kartofler, og man opnår stor mæthed for færre kalorier, hvis man sammenligner med fx pasta og ris. Kartofler er desuden en god kilde til C-vitamin og kostfibre, hvor C-vitamin bl.a. bidrager til nervesystemets normale funktion og dannelsen af kollagen.

 

Sæson

Juni-Maj

Opbevaring

Mørkt og køligt. Gerne i køleskabets grøntsagsskuffe.

sortimentet af kartofler

Sortimentet af kartofler spænder bredt fra de tidlige sorter som fx SOLIST til sorter som DITTA der strækker sig henover efteråret. Alle sorterne har forskellig smag, konsistens og egenskaber alt efter hvad de skal bruges til.

Anvendelse

Kartofler er en klassisk grøntsag, der er velkendt i de fleste danske køkkener. Kartofler mætter godt, og er en god base i både gryderetter, supper, salater og som tilbehør. 

Kartofler kan koges, bages, moses og steges. Og så kan de virkelig suge smag til sig, hvilket gør dem ideelle i fx salater med vinaigrette eller pestodressing. 

Kartofler kan meget mere end at være tilbehør til klassiske danske retter, så glem ikke kartoflerne, når der skal mad på bordet næste gang. 

Vi anbefaler altid, at rodfrugterne vaskes godt inden de tilberedes – dette for at undgå jordbakterier i køkkenet.