
Kartoffelsalat med grønne bønner og radiser
Ingredienser
300 g friske grønne bønner
600 g nye kartofler
10 stk. radiser
1 lille rødløg eller skalotteløg
1 bundt frisk dild
50 g saltmandler
Sennepsvinaigrette:
4 spsk olivenolie
2-3 spsk eddike
1,5 tsk dijonsennep
1,5 tsk flydende honning eller sukker
Antal: 4 pers.
Tilberedningstid: 30 min
Sådan gør du
- Skrub kartoflerne godt og kom dem i en gryde med vand, så kartoflerne er dækket. Kom låg på gryden og bring kartoflerne i kog. Tilsæt rigeligt med salt til vandet og kog nu kartoflerne med låg i 7 min. Efter 7 min tages gryden og varmen og kartoflerne trækker yderligere 5-7 min. i vandet under låg. Tjek med en kniv at de er færdigtilberedte – trækketiden kan variere alt efter størrelsen på kartoflerne.
- Lad kartoflerne køle en smule af og skær dem derefter i mindre stykker.
- Pisk ingredienserne til vinaigretten sammen og smag til. Hæld halvdelen af vinaigretten over de stadig varme kartofler og vend det godt sammen. Kom kartoflerne i køleskabet mens du tilbereder de øvrige elementer til salaten.
- Skyl de grønne bønner og kom dem i kogende vand tilsat salt. Skru lidt ned og lad dem koge uden låg i ca 3-4 min.
- Kom bønnerne direkte i isvand eller skyl dem godt med koldt vand, så tilberedningen stoppes.
- Skær stilken og enderne af bønnerne, og skær bønnerne i halve.
- Skær rødløg i tern og radiserne i skiver. Hak dild og saltmandler.
- Vend kartofler, bønner, løg, radiser og dild med det sidste af vinaigretten. Anret i en skål eller på et fad og drys med salt mandler og lidt ekstra dild.
