Novembersuppe

Her er du:///Novembersuppe

Ingredienser

(4 portioner)

2 spsk. olivenolie
1 kg skrællede jordskokker i grove tern
1 løg i tern
2 hvidløg i tern
1 porre i skiver
2 laurbærblade
5 kviste timian
1,5 liter vand
1 spsk. flagesalt
2 dl piskefløde
Salt, peber
CHIPS: 1 pastinak og lidt vindruekerneolie

Tilberedningstid

45 min

Fremgangsmåde

Varm olivenolien i en gryde, sauter jordskokker, løg, hvidløg og porre. Tilsæt laurbær, timian, vand og salt og lad det simre 20 minutter.

Skræl imens pastinakken og lav lange strimler med en tyndskræller. Læg strimlerne på et stykke køkkenrulle, så vandet trækkes ud. Læg efterfølgende strimlerne på en bageplade med bagepapir og pensl med olie. Bag stykkerne ved 180 grader i 5 minutter.

Tag suppen af varmen, når den er færdig. Fjern timiankviste og laurbær og lad suppen køle lidt af, hvorefter den blendes. Hæld suppen tilbage i gryden, tilsæt fløde og varm suppen igennem. Smages til med salt og peber.

Server suppen med “pastinak chips” på toppen og et godt brød dertil.

2015-08-18T18:27:14+00:00