Ingredienser
(16 portioner)
1 liter kærnemælk
50 gram gær
4 gulerødder – ca. 300 gram
1 spsk. groft salt
1 spsk. honning
35 gram ristede pinjekerner
600 gram grahamsmel
600 – 700 gram hvedemel
Tilberedningstid
60 min
Fremgangsmåde
Lun kærnemælken og rør gæren ud. Rør groftrevne gulerødder og de øvrige ingredienser i dejen – hold lidt af melet tilbage så dejen ikke bliver for fast.
Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time.
Sæt store spiseskefulde dej på en plade med bagepapir og lad bollerne efterhøve ca. 10 min.
Bag bollerne gyldne og sprøde ved 200 grader i 20-25 minutter. Afkøles på en bagerist.
Opskrift og styling: Udviklet af Vibeke Lehn.