Økologiske pastinakker

Økologiske pastinakker er søde med en nøddeagtig smag og en grov konsistens, der er velegnet i mange forskellige retter.

Pastinakkerne har en lang sæson. Inden vinteren sætter ind dækkes markerne med et tykt lag halm, der isolerer og beskytter, så jorden ikke fryser til og ødelægger pastinakkerne.

Når pastinakkerne forbliver i jorden, gennem hele sæsonen, bevarer de deres friskhed. DanRoots har et helt særligt set-up, der kan høste i al slags vejr, og selvom sne og frost, nogle gange viser sig fra sin hårde side, så kan der leveres friske varer. 

Pastinakker er rige på kostfibre, vitaminer og mineraler, og de har et højt indhold af især kalium, der bl.a. bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk og en god muskelfunktion.

Pastinakker kan nemt forveksles med persillerødder – men er du i tvivl om det er det ene eller det andet er der en nem huskeregel. Pastinakken  er som regel større end persilleroden, og topenden buer nedad mod enden af den grønne top. Deraf huskereglen: “Pastinakken ned med nakken”. 

 

Sæson

September – April

Opbevaring

I køleskabets grøntsagsskuffe.

Mange anvendelsesmuligheder 

Pastinakker har en sødme og en tekstur der gør dem velegnet til mange forskellige tilberedningsmetoder. De kan steges, bruges som smagsgiver i gryderetter, bages i ovnen til de er møre eller brug dem i en pastinak-kartoffelmos. De kan også rives og bruges i råkost eller coleslaw.

Vi er især vilde med at bruge de smagfulde bagte pastinakker i salater, hvor de bidrager med fylde, smag og tekstur. 

Vi anbefaler altid, at rodfrugterne vaskes godt inden de tilberedes – dette for at undgå jordbakterier i køkkenet.