Babyleaves med jordskokker og æble

Her er du:///Babyleaves med jordskokker og æble

Ingredienser

(4 portioner)

250 g jordskokker
2 udkernede æbler i tern
2 spsk. citronsaft
2 – 3 spsk. syltet, finthakket ingefær
1 fed knust hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 spsk. lys balsamico
1 tsk. honning
Salt og peber
1 fintsnittet rødløg
1 bakke babyleaves
25 gram salte mandler

Tilberedningstid

30 min

Fremgangsmåde

Skrub jordskokkerne omhyggeligt og dup dem tørre. Snit jordskokkerne i meget tynde skiver og bland dem med æble og citronsaft.

Rør ingefær, hvidløg, olivenolie, balsamico samt honning med salt og peber og vend denne blanding med jordskokker og æble samt rødløg, babyleaves og salte mandler.

Smag evt. til med salt og peber og server salaten.

Opskriften er udviklet af Vibeke Lehn.
Foto: Henrik Freek

Velegnet som tilbehør til f.eks. røget kød og fisk.

2015-08-18T18:25:22+00:00